Vi tilbragte 8 nætter på Poonsiri Resort, og vi er bestemt ikke skuffede - tværtimod fortryder vi, at vi ikke skal tilbringe hele vores ophold i Krabi hos dem.
Resortet ligger omkring 10 minutters kørsel fra Ao Nang centrum, og de kører, og henter, dig gratis på faste tidspunkter (kl. 9, 11, 13, 15 og 17). Kørsel udover dette koster 150 baht. Servicen fungerede helt fint, og de kører dig til faste afhentningspunkter, hvor du så selv kan vælge om du vil med tilbage senere. De kører dig gratis til nærmeste Minimart, hvis du lige mangler noget.
Resortet ligger lidt afsides, men det er klart at fortrække frem for Ao Nangs larmende byliv - i hvert fald hvis man ikke behov for at se alle barerne og turist forretningerne (som alle sælger det samme).
Deres restaurant er lidt begrænset, men med okay priser, taget i at være en resort restaurant. Drinks har de massere forskellige af, alle til under 200 baht.
Værelserne er flotte og rene, og terrasserne ud over vandet er super hyggeligt! (det kan anbefales at smide 20 baht efter noget fiskefoder i receptionen, fiskene er større end man lige regner med). Nettet driller lidt nede på værelserne, men det er helt sikkert til at leve med (streamede Netflix med maks 1 eller 2 afbrydelser pr. film).
Poolen er ren, dog er den dyb - 2.1 meter stort set over det hele. Vi var vilde med det, dog er det ikke sikkert alle er det. Der er dog et "indhegnet" børne område, som flere børn brugte med glæde.
Personalet var skønt!!