Skift Amsterdam ud med Nyhavn – Hotels.com lancerer den skandinaviske rejseguide Dupes of Scandinavia 

Skandinavien er populær: globale søgninger på Skandinavien er steget med 20% 

Dupes: mere end tre fjerdedele af danskerne har booket eller ville booke en destinations-dupe til kendte destinationer  

Rejsetendenser 2024: Hotels.com forudser, at destination-dupes bliver en vigtig rejsetendens næste år 

Det ekstreme vejr i Sydeuropa, stigende leveomkostninger og tendenser på de sociale medier har ifølge Hotels.com ført til nye rejsetendenser, som sandsynligvis vil vokse sig stærkere i 2024. Det betyder en øget efterspørgsel på rejser til køligere destinationer. Flere rejsende ventes at holde ferie på nordlige breddegrader og på destinationer, der betragtes som mindre populære.  

Ifølge Hotels.com er en voksende rejsetendens at tage til de såkaldte “destinations-dupes”. Det er steder som ligner eller fungerer som alternativer til berømte destinationer, som ofte er skjulte perler med samme stemning, men måske mere overkommelige rent prismæssigt. Faktisk har hele 76% af danskerne enten booket en rejse til en destinations-dupe eller overvejer at gøre det. Desuden foretrækker knap en tredjedel at rejse til mindre populære og skjulte perler frem for de mere sikre og afprøvede turistdestinationer.  

Data fra Hotels.com viser, at de globale søgninger på Skandinavien er steget med 20% siden begyndelsen af året, og den største stigning er i antallet af søgninger på Norge (45%). Som svar på den øgede efterspørgsel og de rejsendes ønske om at opdage nye, mindre kendte destinationer lancerer Hotels.com rejseguiden Dupes of Scandinavia for at hjælpe de rejsende med at finde det perfekte sted for dem, uanset hvor det er.  

I rejseguiden præsenteres skandinaviske destinationer, som er destinations-dupes til kendte destinationer over hele verden. Målet med guiden er at inspirere rejsende til at prøve nye destinationer, som i nogle tilfælde kan være billigere, mindre overfyldte og måske endda ligge lige om hjørnet.  

Destinations-dupes: 

– I guiden finder du Norges svar på Venedig, den danske version af Sahara i Jylland og en destinations-dupe for Mallorca i Skåne. Hovedårsagerne til, at danskerne vil booke en destinations-dupe, er, at det er billigere (47%), skarpt efterfulgt af, at der er færre mennesker (46%), og at det giver en mere spændende oplevelse samt en tættere interaktion med kulturen i lokalområdet (40%). Og der er masser af steder i Skandinavien, som tilbyder alle tre ting, siger Melanie Fish, Senior PR Director hos Hotels.com og fortsætter:  

– Skandinavien har faktisk meget af det, der kan findes i resten af Europa og verden, og mange steder minder overraskende meget om hinanden. Med guiden håber vi at kunne inspirere flere til at finde det perfekte sted for dem på nye destinationer og i nye kulturer, uanset om det gælder en udenlandsrejse eller at udforske det, der lige uden for døren. 

Rejsende søger efter nye destinationer  

Når rejsende er på udkig efter mere overkommelige og måske mere usædvanlige destinationer, er Skandinavien leveringsdygtigt i mange alternative destinationer med fantastisk udsigt, kultur og mad samt køligere temperaturer. Der er ingen tvivl om, at rejsende verden over har fået øjnene op for Skandinavien, da der er sket en markant stigning i antallet af søgninger på skandinaviske hovedstæder i sommers sammenlignet med sommeren sidste år. Antallet af søgninger på Stockholm er steget med hele 80%, København med 65% og Oslo med 20%.  

Annika Myhre er rejseekspert og indehaver af den svenske rejseblog Resfredag: 

– I Sverige, Danmark og Norge er der en masse fantastiske landskaber, som rejsende kan udforske. Noget af det mest spændende er den enorme variation, som de tre lande kan tilbyde. Historiske steder, vandreture i ørkenlandskaber, gåture langs smukke kyststrækninger og muligheden for at hoppe i vandet fra klipperne – Skandinavien har det hele! Samtidig tyder de rejsendes søgninger på alternative skandinaviske byer på, at tendensen er kommet for at blive. Interessen for unikke, mindre besøgte destinationer, der er værd at blære sig med, ventes kun at vokse, fortæller Annika Myhre. 

Mange tænker automatisk på udlandet, når der skal planlægges ferie, men måske findes svaret på dine rejsebehov lige uden for døren i nærområdet. Selv mindre skandinaviske byer, som byder på populære og velkendte destinations-dupes, har allerede oplevet en stigning i antallet af søgninger. Sommerperlerne Visby og Skagen har oplevet en stigning på hele 60% og 45%, mens antallet af søgninger på Trondheim er steget med 35% og Helsingør med 10%. 

Læs mere om guiden her, og hvis du er interesseret i en fysisk version af guiden, bedes du kontakte olga.langenskiold@bcw-global.com.  


Share

Latest News